Mallorca

Mallorca er en fantastisk smuk og kuperet ø – perfekt til at komme i form til sommerens og efterårets strabadser. Bilisterne er - som regel - meget hensynsfulde og vejret er - som regel - dejligt !!

På Mallorca kan alle være med, for vi har ruter med forskellige sværhedsgrader.

Vi tager både turen op over stigningerne til Soller, Puig Major og Valldemossa – samt den smukke tur langs kysten nordover fra Andraitx til Banyalbufar.

Alle der har vœret på Mallorca kender “Appelsinboden” og “Hullet” eller Sa Calobra, som det rigtigt hedder – og her kommer vi selvfølgelig også forbi i løbet af vores uge på solskinsøen.

Og så er det efterhånden også blevet en klassisk del af vores Mallorca-tur, at vi kører vores 8 km korte enkeltstart på en flad strœkning lige nord for Palma, for dem der har lyst til det - med efterfølgende prœmieuddeling om aftenen.

Vi har 6-7 guider med hele ugen, som har hver deres hold og mon ikke du vil kunne finde dig tilrette på ét af disse hold. Vi kører på racer og har naturligvis holdt os i gang i løbet af vinteren. Vi starter ud efter morgenmaden, spiser frokost undervejs og vender tilbage til hotellet om eftermiddagen, hvor der er tid til en dukkert i poolen eller en tur hen på caféen i havnen …

Hver aften holder vi møde i den store mødesal om næste dags ruter, vejr osv. og måske finder jeg en god historie frem fra min tid som sportsdirektør hos Bjarne Riis og Team Sky...

 

 

 

 

 

 

Fakta
Rejse Mallorca A
Lufthavn Aalborg
Pris kr. 7795,-
Uge 16
Sværhedsgrad
Distance 700 km
Højdemeter 8000 meter
Tilmelding Tilmeld dig
Ekstra Fakta

Afrejse fra Aalborg direkte til Palma

Lørdag den 14. april kl. 17.45

Hjemrejse fra Palma direkte til Aalborg

Lørdag den 21. april kl. 21.35

 

Ikke cyklende partner/ven fra Aalborg kr. 6.995,-

Ønsker du enkeltværelse er mer-prisen kr. 1.500,-  (begrænset antal)

 

 

 

Hotellet

Vi bor på det dejlige 4-stjernet Hotel Marina Portals i den lille hyggelige by, Portal Nous ca. 10 km fra Palma centrum. Der er gode senge, spa-område og stort udendørs pool-område.

Se mere om vores hotel her:

Se også denne lille video fra vores Mallorca tur i 2014 her.

Cyklen

Din racer-cykel vil blive kørt til/fra Mallorca i vores kassebil eller med kurer-firma (de cykler, der skal med kurer-firmaet Boomerang, skal aflevere deres cykel i en papkasse, se dette link)

Cyklen skal afleveres ca. 4 dage før afrejse.

Mere om dette i info-brevet, som alle tilmeldte gæster vil modtage ca. 6-8 uger før afrejsen.

Hvorfor Mallorca?

Jeg har selv trænet øen tynd, da jeg var aktiv cykelrytter i 80’erne og 90’erne, men tog så en pause fra Mallorca på næsten 10 år, inden jeg, som sportsdirektør vendte tilbage til øen på træningslejr. Det fik igen tankerne om en forårstur på øen til at blusse op i mit hoved og vi tager nu til Mallorca for sjette gang. Øen har bakker, bjerge, flade veje og ikke mindst dejligt vejr.

Der vil på denne træningslejr være 5-6 guider til at få gæsterne godt igennem dagens etaper.

INKLUDERET I PRISEN
  • Direkte fly t/r
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet t/r
  • 7 overnatninger på **** hotel
  • Halvpension (morgen- og aftensmad, virkelig god og stor buffet)
  • Cykeltransport t/r
  • Aflåst cykel-opbevaringsrum
  • Stort mødelokale til briefing om morgendagens strabadser
  • 5-6 guider
  • En bil på ruten, hvis der skulle ske uheld
  • Daglige formiddags-gåture for dem der ikke har cykler med
EKSTRA INFO

På denne tur er der også plads til, at du kan tage din kone/kæreste med for vi bliver på samme hotel hele ugen, hvilket gør, at der også er tid til at hygge sig med sin ledsager efter dagens etape.

Til ledsagerne kan vi tilbyde en gå-tur hver formiddag, efter vi har sendt grupperne afsted. Gå-turen er på ca. 2 timer og foregår i "rask trav" med indlagt drikkepause :-) så husk dine gummisko, når du pakker din kuffert !!!

TRÆNING

Jeg anbefaler, at du kører ca. 2.000 km (fra 1. januar) for så har du overskud og kan nyde ruterne bedst muligt.