Altea / Spanien

Altea/Calpe i Spanien.

 

Den danske Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard blev ”opdaget” som bjergrytter i foråret 2018, ved at han slog alle de professionelles rekorder på bjerget, Coll de Rates i nærheden af Altea – se her: https://www.feltet.dk/nyheder/ung_dansk_talent_slaar_profferne_paa_bjergtest/

Siden er rekorden slået af flere omgange - og lige nu (pr. marts 2024) er det en meget ung 18-årig dansker ved navn Peter Øxenberg fra Team Coloquick der har rekorden med tiden 12.38 - se her: https://www.feltet.dk/nyheder/nyt_dansk_talent_smadrer_vingegaards_gamle_rekord/

Vil du også prøve dette berømte testbjerg, så ta’ med Dan Frost Cycling i uge 40/2024 til området ved Calpe, hvor mange af de professionelle cykelhold afholder deres træningslejre i løbet af året.

Vi skal bo på det cykelryttervenlige og 4-stjernet Hotel CAP NEGRET i Altea, som ligger ca. 1 times kørsel fra lufthavnen i Alicante.

Afrejsen foregår fra Kastrup Lufthavn lørdag den 28. september og allerede om eftermiddagen er du ude i den dejlige spanske sol på ”rammen”.

Da vi har fuldpension på hotellet, kører vi dagens etape igennem med blot en kort drikkepause på en café undervejs - og vi er hjemme hver dag mellem kl. 14.30 og 15.30, hvor vi går direkte til frokostbuffeten. Derfor er det faktisk kun dine drikkevarer, du behøver at betale i løbet af ugen.

Hotellet, som ligger direkte i strandkanten, byder også på en lækker cykelopbevaringskælder med vaskefaciliteter, både til din cykel og dit tøj efter træningen.

Du har mulighed for hele 7 træningsdage på denne uge (inklusive ankomstdagen) og Dan Frost Cycling stiller vores veloplagte guider til rådighed for dig - med en opdeling af gæsterne i flere grupper alt efter tempo og længde på turene i løbet af ugen.

På de forskellige hold vil vi nogle af dagene køre forskellige ruter og antal højdemeter - men i alt for ugen skal du regne med følgende antal højdemeter:

Hold 3: ca. 8-8.500 hm - hold 2: ca. 9.500-10.000 hm - hold 1: ca. 10.500-11.000 hm

”Følgebilen” er som på alle vores øvrige ture at finde et sted ude på ruten, hvis vi skulle komme i akutte problemer undervejs.

Også på denne tur lyder vores motto: Ud sammen – hjem sammen.

Når alle er hjemme på hotellet ved poolen og stranden fra dagens cykelture, er der som regel tid til socialt samvær, en øl, drink eller sodavand samt ”røverhistorier” fra dagens store præstationer, begivenheder og oplevelser.

Som sædvanligt afleverer du din cykel 3-4 dage før afrejsen og vi sørger for at den på betrykkende vis bliver pakket og kørt til Altea i vores kassebil.

Efter hjemrejsen, som er lørdag den 5. oktober, kan du igen afhente din cykel et par dage senere ved Ballerup Super Arena eller hos Børkop Cykler.

PRIS:  9.595,- kr.

INKLUSIV:

  • Direkte fly t/r (Kastrup-Alicante)
  • Bus transfer Alicante lufthavn/Hotel Cap Negret t/r
  • 7 nætter på Hotel Cap Negret **** med fuldpension i delt dobbeltværelse
  • Cykeltransport København/Altea t/r
  • Fantastiske Dan Frost Cycling guider med ud på ruten
  • ”Følgebil” på ruten med oplagt og hjælpsom chauffør
  • Lille Dan Frost Cycling rygpose til ekstra tøj på ruten
  • Links til cykelruter
  • Socialt samvær og sikkert en god historie fra ”gamle cykeldage” af Dan Frost 😊

 

Hvis du ønsker enkeltværelse (begrænset antal) er merprisen 2.500,- kr.

2024
Uge - 40 - Kastrup Venteliste

Hotellet

Vi bor på det dejlige 4-stjernet Hotel CAP NEGRET i den lille hyggelige by, Altea ca. 50 km fra Alicante lufthavn. Hotellet byder på skønne værelser, en dejlig madbuffet, direkte adgang til stranden og med et stort udendørs pool-område.

Hotellet har ydermere en dejlig cykelkælder med vaskemuligheder til både din cykel og dit tøj.

Se mere om vores hotel her:

https://en.hotelcapnegret.es/photos/

Cyklen

Din racer-cykel vil blive kørt til/fra Altea i kassebil.

Cyklen skal afleveres ca. 4 dage før afrejse - og du skal blot tage pedalerne af (cyklen skal ikke skilles yderligere ad)

Mere om dette i info-brevet, som alle tilmeldte gæster vil modtage ca. 8 uger før afrejsen.

Hvorfor Altea?

Mange af de professionelle cykelhold afholder i løbet af vinteren deres træningslejre i området ved Calpe og Altea, så både lokaltrafikken og hotellerne er "gearet" til at vi kommer på besøg med vores cykler.

Området har både bakker, bjerge, flade veje og ikke mindst dejligt vejr.

Der vil på denne tur være veloplagte guider til at få gæsterne godt igennem alle ugens etaper.

INKLUSIV:

  • Direkte fly t/r (Kastrup-Alicante)
  • Bus transfer Alicante lufthavn/Hotel Cap Negret t/r
  • 7 nætter på Hotel Cap Negret **** med fuldpension i delt dobbeltværelse
  • Cykeltransport København/Altea t/r
  • Fantastiske Dan Frost Cycling guider med ud på ruten
  • ”Følgebil” på ruten med oplagt og hjælpsom chauffør
  • Lille Dan Frost Cycling rygpose til ekstra tøj på ruten
  • Links til cykelruter
  • Socialt samvær og sikkert en god historie fra ”gamle cykeldage” af Dan Frost 😊

IKKE INKLUDERET: TURISTSKAT OG DRIKKEVARER

EKSTRA INFO:

På denne tur vil der naturligvis være ruter til de hurtige ryttere, men turen egner sig også godt til dig, der måske ikke er så rutineret. Da vi  bor på samme hotel hele ugen, vil du én af dagene evt. kunne tage en "hviledag" (læs: trilletur) så du kan holde hele ugen...

TRÆNING:

Jeg anbefaler, at du kører ca. 4.000 km (fra 1. januar) for så har du overskud og kan nyde ruterne bedst muligt.