Alpetur - en bjergtagende oplevelse

OPKØRSLEN TIL ALPE D´HUEZ VIL DU HUSKE RESTEN AF DIT LIV !!!

Der er så meget cykel-histore på det bjerg – man kan næsten mærke det….

Alpeturen er en kæmpe naturoplevelse, som du bør opleve. At køre op ad alle de berømte Tour de France bjerge er vildt. De sidste to dage bor vi på et luksus-hotel oppe på Alpe d´Huez. Det er helt specielt at vågne op dér, gå en stille morgentur, gøre sin cykel klar og køre afsted…

Vi flyver til Geneve og kører 1 time i bus til det smukke Annecy. Her har vi de første 2 overnatninger. Derefter har vi 3 overnatninger i byen Saint Jean de Maurienne og til slut 2 overnatninger på toppen af Alpe d’Huez.

Kongeetapen (5. etape) slutter med 21 hårnålesving op til Alpe d’Huez hvilket er noget helt specielt. Det er et legendarisk bjerg, hvor hvert sving er nummereret og opkaldt efter en rytter, der har vundet en Tour de France-etape på bjerget.

Alpe-turens etaper ser således ud:

1. etape:
Annecy - Annecy ca. 110 km (Col de Semnoz)
2. etape:
Fra Annecy til St. Jean de Maurienne - ca. 130 km (Col de Tamie + Col de la Madeleine)
3. etape:
Fra St. Jean de Maurienne til St. Jean de Maurienne – ca. 75 km (Col du Glandon + Col de la Croix de Fer)
4. etape:
Fra St. Jean de Maurienne til St. Jean de Maurienne – ca. 40 km (Valgmulighed: hviledag – Col de la Toussuire)
5. etape:
Fra St. Jean de Maurienne til L’Alpe D’Huez – ca. 110 km (Col du Telegraphe + Col du Galibier + Alpe d’Huez)
6. etape:
Fra Alpe d’Huez  til Alpe d’Huez – ca. 90 km (Les 2 Alpes + Alpe d´Huez “bagfra”)

De daglige etaper vil være mellem 40 og 130 km. – i alt 6 etaper

Fakta
Rejse Alpetur
Lufthavn Kastrup
Pris kr. 10500,-
Uge 32
Sværhedsgrad
Distance 600 km
Højdemeter 14000 meter
Tilmelding Tilmeld dig venteliste
Ekstra Fakta

Afrejse fra Kastrup direkte til Geneve

Mandag den 7. august kl. 17.35

Hjemrejse fra Geneve direkte til Kastrup

Mandag den 14. august kl. 11.05

 

Ønsker du enkeltværelse er mer-prisen kr. 1.500,-  (begrænset antal)

Hotellerne:

Vi starter med 2 nætter på Best Western i Annecy og kører så over i Maurienne-dalen, hvor vi har 3 nætter på et "cykelrytter-hotel" - her er værten meget glad for cykelryttere :-)

De sidste 2 nætter har vi på Hotel Le Pic Blanc oppe på Alpe Huez - dette er et dejligt luxus-hotel - den helt rette afslutning på Alpeturen !

Cyklen:

Cyklen bliver kørt til Frankrig i vores kassebil, hvor den står pakket forsvarligt med pap og tæpper. Du skal aflevere den "hel", dog uden pedaler. Disse skal du lægge i din kuffert. Din cykel skal afleveres ca. 3-4 dage før afrejsen. Mere om alle de praktiske detaljer i info-brevet, som de tilmeldte gæster vil modtage ca. 6-8 uger før afrejsen.

Hvorfor Alpetur:

Jamen hvem har ikke siddet plastret til skærmen under Tour de France og set rytterne lide op af den lange Col de la Madeleine eller Col du Galibier - for ikke at tale om Alpe d´Huez !? og selvfølgelig skal du også prøve det. Du skal op ad nogle af cykelverdens mest kendte bjerge!

INKLUSIV I PRISEN
  • Direkte fly t/r
  • Bus-transfer lufthavn-hotel t/r
  • Cykeltransport t/r
  • 7 overnatninger, bla. 2 nætter på luxus-hotel på Alpe Huez
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • Følgebil på ruten
  • Guider
  • Lille nylon-pose til skiftetøj
  • Rutekort til Garmin
EKSTRA INFO

Turens højdepunkt er nok Alpe d’Huez (1780 m):

Rekorden på bjergets 14 kilometer er på 37 minutter og 35 sekunder – og den indehaves af nu afdøde Marco Pantani (sat i 1997). Det er et gennemsnit på 23,08 kilometer i timen op ad det mere end 8 % stejle bjerg!!!!!!!

 

TRÆNING

Jeg anbefaler, at du kører ca. 4.500 km (fra 1. januar) for at du har overskud og kan nyde turen mest muligt. Det er også vigtigt, at du ikke er (for) overvægtig…