Giganten - på hjul af Tour-rytterne

MONT VENTOUX, som også kaldes Giganten, bliver hovedatraktionen på denne smukke tur.

Vil du køre i hjulsporet af Tour de France-rytterne, så meld dig til vores "Gigant-tur". Vi slutter uge 38 med at bestige "kœmpen" - ligesom Touren gjorde det på den franske nationaldag 14. juli 2016.

Vi bor på rigtig dejlige hoteller på vores vej over til Carpentras, hvor vi slutter af med 3 overnatninger på det skønne Hotel Safari, et perfekt sted at hvile ud inden og efter opkørslen af “Tussen”.

Efter en kort flyvetur til Nice på 2 timer, går vi 200 m over til vores hotel. Herefter vil der være et lille info-møde om morgendagens etape og udpakning af cykler.

Denne første etape går fra Nice til Castellane ad Napoleons ruten, hvor det går jævnt opad det meste af dagen. Vi skal køre ca. 93 km og 1900 hm, før vi kan nyde en tur i poolen og en velfortjent drink på hotellet i Castellane.

På 2. etape kører vi gennem Gorges de Verdon, langs med den nordlige side af den fantastiske kløft og søen Lac de Sainte-Croix. Vi slutter i Saint Maximin efter ca. 125 km og 1600 hm.

3. etape bliver rundt i det provencalske landskab med bakker op til 600 m højde. Vi nyder frokosten på en hyggelig restaurant i Rians. Lang rute byder på 108 km med 1300 hm og kort rute er på 92 km med 1000 hm. Denne dag slutter vi i kunstnerbyen Aix en Provence.

4. etape er “kun” på ca. 90 km og 1200 hm for den korte tur og ca. 110 km på den lange rute, så denne dag kan godt betragtes som en “opladningsdag” til de to sidste gigant-etaper. Vi kører fra Aix en Provence til Carpentras igennem vinmarker, små skovområder, kløfter og hyggelige byer. Dette er nok en af turens smukkeste etaper. Vi skal efterfølgende bo 3 dage på et rigtig dejligt hotel i Carpentras, Hotel Safari.

På 5. etape kører vi via Bedoin op over “Det skaldede bjerg” ned til Malaucene, hvor vi spiser frokost – og hjem til Carpentras. Turen byder på 1900 hm og ca. 80 km.

Vores sidste etape går gennem Gorges de La Nesque hvor vi får nogle fantastiske udsigter fra klippesiden og ned i kløften. Vi kører gennem små tuneller på en snoet vej på klippesiden. Frokosten spiser vi i Sault, hvorefter vi bestiger Mont Ventoux op til Le Chalet Reynard (ca. 6 km fra toppen). Herfra kan man enten køre videre op til toppen eller køre ned til Bedoin og direkte hjem til hotellet.

Næste morgen kører vi meget tidligt afsted med bus til Nice lufthavn og flyver retur til Danmark.

2018
Uge - 38 - Kastrup Venteliste

Hotellerne:

Når vi ankommer til Nice, går vi 300 m over til vores start-hotel, Campanile. Herefter bor vi på 3 forskellige, gode hotellet inden vi når til Carpentas. Her bor vi 3 nætter på det skønne Hotel Safari, hvor der er udsigt til Mont Ventoux.

 

Cyklen:

Cyklen bliver kørt til Frankrig i vores kassebil, hvor den står pakket forsvarligt med pap og tæpper. Du skal aflevere den "hel", dog uden pedaler. Disse skal du lægge i din kuffert. Din cykel skal afleveres ca. 3-4 dage før afrejsen. Mere om alle de praktiske detaljer i info-brevet, som de tilmeldte gæster vil modtage ca. 6-8 uger før afrejsen.

Hvorfor Giganten:

Det er lidt ligesom at være barn i december: Vi starter i Nice og hver dag nærmer vi os mere og mere Mont Ventoux. Efter 4. etape kan vi se "Tussen" og pludselig står vi oppe på toppen !!

INKLUDERET I PRISEN:
  • Direkte fly t/r
  • Bus-transfer lufthavn-hotel t/r
  • Cykeltransport t/r
  • 7 overnatninger på rigtig gode hoteller
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • Følgebil på ruten
  • Guider
  • Lille nylon-pose til skiftetøj
  • Rutekort til Garmin
EKSTRA:

Mont Ventoux er kendt for mange dramaer i cykelsporten, men mest kendt er Tom Simpsons dødsfald på 16. etape af Tour de France i 1967 – han faldt af cyklen blot halvanden kilometer fra toppen. Der er rejst et monument for Simpson på stedet og mange cyklister stopper og œrer Simpson - eller måske er det blot for at få et hvil!

TRÆNING:

Jeg anbefaler, at du kører ca. 4.000 km (fra 1. januar) for at du har overskud og kan nyde turen mest muligt. Det er også vigtigt, at du ikke er (for) overvægtig…