Kør selv

Hvis du har lyst til, sammen med familien eller nogle cyklevenner, at tage en tur til Provence for at træne på egen hånd, så kan du leje et dejligt byhus i vores franske hjemby St. Paul en Forêt til dette formål.
St. Paul en Forêt ligger kun 20 km fra Middelhavet ved St. Raphael og området er perfekt til cykling og andre udendørs aktiviteter som f.eks. golf, vandreture og svæveflyvning.

Da jeg selv bor dér har jeg cyklet området tyndt og kender hver en krog og lille smutvej – og det kan du nu nyde godt af.

Jeg har nemlig lavet nogle ruteforslag, så I har masser af muligheder for at prøve kræfterne af på stigningerne i Var-området, hvor solen skinner 300 dage om året.

Ruterne er mellem 20 og 120 km, så der er noget for alle niveauer.
Flere af mine ruter går ned forbi kysten, mens andre går ind i landet, hvor bjergene er op til ca. 1.000 meter høje.

Er man til mountainbike er der også mange muligheder i skovene omkring byen. Her kan man køre ture på skovstier i flere timer uden at komme ud på almindelige veje.

Huset egner sig bedst til 4 personer.

Du kan se billeder og læse mere om byhuset på www.maison-frost.dk