Giganten

GIGANTEN, som Mont Ventoux også hedder, bliver hovedatraktionen på denne tur.

Vi flyver direkte til Nice med SAS. Den første overnatning er i Nice, hvor vi tjekker cykler, triller en lille tur hen ad strandpromenaden og gør klar til 1. etape dagen efter.

Denne første étape går fra Nice til Castellane ad Napoleons ruten hvor det går jævnt opad det meste af dagen. Vi skal køre ca. 93 km og 1900 hm før vi kan nyde en kold og velfortjent drink på torvet i Castellane.

På 2. étape kører vi gennem Gorge de Verdon, langs med den nordlige side af den fantastiske kløft og søen Lac de Sainte-Croix. Vi slutter i St. Maximin efter ca. 120 km og 1400 hm.

3. étape bliver rundt i det provencalske landskab med bakker op til 600 m´s højde. En meget smuk rute hvor vi nyder frokosten på torvet i Barjols efter ca. halvdelen af de 120 km som ruten byder på. Denne dag slutter vi i kunstnerbyen Aix en Provence efter ca. 1300 hm.

4. étape er “kun” på ca. 90 km og 1200 hm så denne dag kan godt betragtes som en “opladningsdag” til de to sidste gigant-etaper. Vi kører fra Aix en Provence til Carpentras igennem vinmarker, små skovområder, kløfter og hyggelige byer. Dette er nok turens smukkeste etape. Vi skal bo 3 dage (2 nætter) på et rigtig dejligt hotel i Carpentras, Hotel Safari.

På 5. étape kører vi via Bedoin op over “Det skaldede bjerg” ned til Malaucene og hjem til Carpentras. Turen byder på 1900 hm og ca. 80 km.

Vores sidste etape går gennem den berømte vin-by “Beaumes de Venise” til Malaucene og igen op af Mont Ventoux. Fra denne side af Giganten er der nogle rigtig flotte udsigter over mod Alperne. Vi kører ca. 2000 hm og 90 km.

Næste morgen kører vi med bus til Nice lufthavn og flyver retur til Danmark.

Rejseplan:

Afrejse den 13. september 2012

Hjemkomst den 20. september 2012

Turen koster kr. 8.995,-

Du får:

  • Fly t/r
  • Transfert fra Carpentras til Nice lufthavn
  • 7 overnatninger på gode hoteller
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • Guider
  • Følgebil
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Lille nylon-pose til skiftetøj

Du kan tilmelde dig under fanen “Tilmelding”